Danmark Synger – men hvorfor?

Sang for krop og sind

Når man synger bruger man kroppen til at producere lyd, men sang virker også tilbage på både krop og sind på ganske overraskende måder, og påvirker os på mange planer.

Mange mennesker oplever, at det at  synge giver en følelse af velvære. Dette har ikke blot en psykologisk, men også en helt konkret biokemisk årsager. Følelsen kommer blandt andet fra endorfiner, som frigøres når man synger. Endorfiner fungerer som kroppens eget morfin, og er blandt andet kendetegnet ved at indgyde en følelse af velvære og lykke.

Samtidig stimulerer sangen dannelsen af signalstoffer som dopamin og serotonin, der har en positiv effekt på vores humør og energiniveau. Signalstoffer (kaldet neurotransmittere) er kemiske stoffer, der findes i hjernen. Deres funktion muliggør kommunikation mellem hjerneceller. Dopamin er knyttet hjernens belønningssystem, og når det frigives, vil man opleve en følelse af velbehag og glæde. Serotonin har mange forskellige virkninger og funktioner alt efter, hvor i hjernen det frigives. I nogle områder påvirker det på hukommelsen og situationsopfattelsen, mens det i andre områder påvirker humøret. Også Serotonin forbindes med følelsen af velbehag og lykke, og et generelt nedsat niveau af serotonin i hjernen er forbundet med depression. Sang og musik er således forbundet med hjernens helt grundlæggende belønningssystemer og er i stand til at løfte vores humør og give velvære og glæde.

Sang kan også have en afstressende virkning. Undersøgelser foretaget af blandt andre Robert Becks forskergruppe fra University of Calofornia og Günter Kreutz fra Johann Wolfgang Goethe Universitet i Frankfurt am Main viser, at korsang kan sænke kortisol-niveauet i kroppen. Kortisol er et hormon, der er forhøjet hos folk, der lider af langvarig stress, hvorfor forskningsresultaterne indikerer at sang virker afstressende på os.

Når vi synger, så gør det altså noget for os og det gør noget ved os hver især. Vi vil med stor sandsynlighed føle os godt tilpas og i bedre humør end før vi startede, og sang kan også sænke stressniveauet hos den enkelte. Men en ting er, hvad sang kan gøre for os som individer. Noget helt andet er, hvad det betyder for fællesskabet mellem mennesker.

Fællesskab

Fællessang er den hurtigste måde, hvorpå man kan knytte en gruppe mennesker sammen – det konkluderede et hold forskere fra Department of Experimental Psychology ved universitet i Oxford i en undersøgelse fra 2015. I undersøgelsen viser de således, at hvis en gruppe mennesker synger sammen, så udvikler de hurtigere et stærkt fællesskab og venskabelige følelser for hinanden, end hvis de foretager sig andre aktiviteter sammen. Årsagen hertil skal ifølge forskerne blandt andet findes i, at fællessang forårsager en stigning i hormonet oxytocin. Oxytocin kaldes populært for kærligheds- eller tilknytningshormonet. Det frigøres blandt andet ved amning og sex, og har betydning for vores tillid og følelse af tilknytning til hinanden. Stigningen i oxytocin-niveauet kan være en forklaring på, hvorfor netop sang har vist sig som en effektiv katalysator for tilknytning og fællesskab mellem mennesker. I forlængelse heraf konkluderer forskerne også, at sang som en universel menneskelig aktivitet netop har udviklet sig for at knytte større grupper af relativt fremmede tættere sammen på en effektiv måde – uden at man behøver fysisk berøring.

Sang når vi har allermest brug for det

Sang, ligegyldigt om det er individuelt eller i fællesskab med andre, hænger tæt altså sammen med følelser. Vi synger, når vi er glade og kede af det, når fællesskabet er under pres og når presset hæves.

Internationalt har vi set, hvordan man ved Berlinmurens fald 1989 begejstret sang den tyske digter Friedrich Schillers digt ”Til glæden” (”Freude schöne Götterfunken”), skrevet i 1785. Også i forbindelse med De baltiske landes frigørelsesproces i 1990-91 – det der i dag sigende hedder ”The Singing Revolution” – spillede fællessangen en meget vigtig rolle, fx i forbindelse med de sangerfester, der er blevet afholdt i Estland siden 1869.

I Danmark har vi også brugt fællessangen til at skabe fællesskab og sammenhold i krisetider. Her er situationen for de dansksindede sønderjyder under tysk styre i Sønderjylland 1864 – 1920 et godt eksempel. I denne periode udviklede man en meget stærk sangtradition, som blev brugt til at bearbejde nederlaget i 1864 og til at holde fast i dansk sprog og kultur på trods af myndighedernes intensive  fortyskningspolitik.

Alsangen, fællessangsbølgen som voksede eksplosivt umiddelbart efter den tyske besættelse under Anden Verdenskrig, skal også i høj grad ses som et forsøg på at synge et stærk fællesskab sammen som værn mod den krise og usikkerhed, der fulgte i hælene på den tyske besættelsesmagt. Bevidstheden om, at alle alsangens deltagere rundt omkring i landet sang den samme sang samtidig, skabte oplevelsen af et enormt fællesskab. Et fællesskab, som kunne bruges til at bearbejde det chok, som besættelsen udgjorde for størstedelen af befolkningen.

Det er evident, at sang virker som en social lim, der kitter os sammen som gruppe. Og på den måde er det ofte et af de meste nærliggende redskaber, som vi i fællesskab kan gribe, når vi står over for udfordringer af forskellig slags.

I 2020 kom Coronavirus til Danmark, og vi er både som individer og fællesskab blevet udfordret på måder, som de fleste af os hidtil ikke har kunnet forestille sig. Derfor har vi etableret Danmark Synger som et fællessangsinitiativ, der bl.a. tæller Sangens Hus, DGI, Det Kongelige Teater og Lungeforeningen. I Danmark Synger skal vi synge samme hver for sig for at finde ro, glæde og tryghed i et syngende fællesskab.